
Kundalini og CACAO
✨ Ceremoni: Væk dit indre lys ✨
22 januar
En magisk aften hvor vi forener ceremoniel cacao, kundalini, breathwork, mantra og lydhealing i et kraftfuldt space for fordybelse og transformation.
Vi vækker hjertet, aktiverer energien i kroppen og skaber forbindelse til både dit indre lys og dit mørke – det hele, som gør dig hel.
Giv dig selv denne gave: En aften i fællesskab, med dyb næring til krop, sjæl og ånd.
Kom som du er – gå herfra mere dig selv.
Tilmeld dig nu og sikr din plads i cirklen.
5 februar 18-20.30
Denne ceremoni er et nærende og trygt rum, hvor du inviteres til at møde dig selv dybere – i kroppen, i hjertet og i dit indre landskab.
Cacaoens blide, hjerteåbnende energi og Kundaliniens livskraftige bevægelse væver sig sammen og støtter dig i at give slip på det, der føles tungt, stagneret eller ikke længere er dit. Der skabes plads til forløsning, klarhed og en dybere forbindelse til din egen indre visdom.
Ceremonien er inspireret af vinterens stilhed og månens kraft – et tidspunkt, hvor vi naturligt vender opmærksomheden indad, lytter mere og lader det indre lys træde frem. Her er der rum til både det bløde og det kraftfulde, det stille og det bevægende.
Du vil blive guidet i at mærke, forløse og vække energi, så du kan lande mere hel, mere forbundet og mere i kontakt med det, der er sandt for dig. Alt sker i dit eget tempo og på dine egne præmisser.
✨ Du kan forvente:
Et dybt nærvær i krop og sind
En følelse af indre bevægelse og forløsning
Større klarhed og forbindelse til dit hjerte
Et rum, hvor du ikke skal præstere – kun være
Dette er en ceremoni for dig, der længes efter at give slip, åbne op og stå stærkere i dig selv.
Hvad kan du forvente?
Du er inviteret til en ceremoniel rejse ind i dit indre lys.
I en varm og nærende atmosfære samles vi i cirkel omkring den hellige cacao spirit – en planteånd, som blidt åbner hjertet og forbinder os til vores indre sandhed. Cacaoen støtter os i at mærke vores lys, vores kraft og vores dybeste intentioner.
Vi kombinerer kundalini yoga, breathwork og mantra for at vække og balancere kundalinienergien – den livskraft, som strømmer i os alle, men som ofte ligger slumrende. Gennem bevidst bevægelse, åndedræt og lyd skaber vi åbning i energisystemet, så du kan komme i kontakt med din intuition, klarhed og dybere tilstedeværelse.
Ceremonien er et kraftfuldt space til at arbejde med dine intentioner, aktivere din indre visdom og træde endnu mere hjem i dig selv – centreret, lysende og forbundet.
Vi afslutter med en healende og integrerende soundhealing, hvor lydens vibrationer inviterer kroppen og sindet i dyb hvile og refleksion. Her kan energien lande, og transformationen forankres i ro og fred.
✨ Denne ceremoni er for dig, der længes efter at mærke dit lys, åbne dit hjerte og stå i din kraft – i et trygt rum med plads til både stilhed, bevægelse og spirituel fordybelse.
Praktisk og pris.
Dato: Torsdag d. 5 februar og 5 marts 2026
Tid: 18-20.30
Sted: House of Awakening, Bülowsvej 50A, 1870 Frederiksberg
Pris: 450 inkl. moms
Pladserne er begrænsede – mærker du kaldet, så tilmeld dig allerede i dag.
Husk der ikke ydes refundering på billetter, sælg gerne din billet videre eller giv den til en der vil elske at være med.
Jeg glæder mig til at have dig med.
Fie
Hvorfor Cacao?
Cacao er ikke bare en plante – det er en visdomsbærer.
En hellig planteånd, som i årtusinder er blevet brugt i ceremonier for at åbne hjertet og skabe forbindelse til sjælens dybere lag.
Vi arbejder med ceremoniel cacao, fordi den hjælper os med at mærke.
Den blide, men kraftfulde energi fra cacaoen støtter os i at være mere til stede i kroppen, i hjertet – og i det vi rummer. Den forstærker forbindelsen til vores indre stemme, og åbner for både det lyse og det skyggefulde i os.
Når vi drikker cacao, forbinder vi os til vores indre lys – vores kærlighed, styrke, kreativitet og drømme.
Samtidig skaber den et trygt rum, hvor vi kan møde vores mørke – gamle sår, undertrykte følelser, det vi måske har gemt væk – med mildhed og medfølelse.
Cacaoen dømmer ikke.
Den viser os vejen hjem til os selv – ikke som vi burde være, men som vi er. Med alt, hvad vi rummer.
Når vi kombinerer cacao med kundalini, åndedræt, lyd og bevidst tilstedeværelse, åbner vi et stærkt energetisk felt for healing, transformation og dybere selvforbindelse.
Det er her, magien sker.
Når hjertet er åbent. Når vi tør være hele. Når vi arbejder med både lys og mørke – og genkender det hele som del af os.
Din facilitator.
Bag hver ceremoni, hver lydhealing, hver guidet bevægelse står et menneske med en dyb intention om at skabe rum for andre – og det menneske er mig.
Mit navn er Fie, og jeg har dedikeret mit virke til at skabe trygge, kærlige og transformerende rum, hvor du kan møde dig selv – i stilhed, i bevægelse og i dyb kontakt med din sjæl.
Jeg er uddannet:
Nordic Kundalini yogalærer – hvor jeg forener bevægelse, åndedræt, mantra og meditation i en nordisk, jordnær tilgang til balance mellem det feminine og maskuline.
Ceremoniel cacao-facilitator og formidler – med hjertet åbent for den gamle plantevisdom og evnen til at skabe forbundethed, klarhed og hjerterum gennem ceremonier, har jeg afholdt over 30 ceremonier efterhånden. Min passion er at dele hvad disse energiredskaber kan give til dit liv.
Reiki healer (grad 3) – med en sensitiv og intuitiv tilgang til energiarbejde, hvor healing sker i både det fysiske, mentale og sjælelige felt.
Og derudover: bodyworker, Ayurvedisk livsstilsguide, holistisk formidler og kreativ sjæl med passion for håndpoked tatoveringer og ceremonielle kreationer.
Alt jeg deler, er rodfæstet i erfaring, nærvær og en dyb kærlighed til det ceremonielle, det naturlige og det ægte.
Når du træder ind i et rum, jeg holder, kan du forvente:
– At blive mødt som du er
– At blive guidet blidt men klart
– At få plads til både stilhed og styrke
– At mærke forbindelsen til noget større
Du er altid velkommen i cirklen.
Med varme,
Fie – House of Awakening


