Cacao og healing

– En ceremoniel behandling for sjæl og hjerte

Forestil dig et øjeblik, hvor verden sænker tempoet.
Hvor du træder ind i et rum, skabt kun til dig – fyldt med blid energi, varme hænder og nærværende stilhed.

Du bliver budt velkommen med en kop varm ceremoniel cacao –
plantemedicin, som blidt åbner hjertet, løsner spændinger og vækker forbindelsen til det, du bærer dybt indeni.
En invitation til at lande. Til at være. Til at modtage.

Herefter guides du ind i Reikiens healende strøm –
en stille, men kraftfuld energi, der finder vej derhen, hvor der er brug for lys, balance og forløst livskraft.
Du behøver ikke forstå. Ikke præstere. Ikke gøre.
Bare være. Blive holdt.

Elementer som lyd, duft og krystaller kan væves ind i behandlingen –
alt sammen for at støtte din proces og hjælpe kroppen til at give slip.
Det, der før var tungt, kan få lov at lette.
Det, der var skjult, kan få lov at folde sig ud.

Reiki Healing med Ceremoniel Cacao

– Energi, hjerte og nærvær i ét

Når Reiki og ceremoniel cacao mødes, opstår et særligt rum. Et rum af blidhed, dyb kontakt og indre healing, hvor du får lov til at lande i hjertet og åbne dig for den energi, der ønsker at flyde igennem dig.

Cacao er kendt som en hjerteåbnende plantemedicin, der skaber forbindelse til vores indre visdom, vores følelser og vores intuition. Når du drikker ceremoniel cacao før en Reiki-behandling, bliver du støttet i at komme endnu mere til stede – i kroppen, i nuet og i dig selv.

Reiki-energien arbejder herefter nænsomt med dig, hvor du har brug for det. Den strømmer gennem hænderne fra behandleren og videre til din krop, hvor den aktiverer selvhelbredende processer, skaber balance og bringer ro. Kombinationen af cacaoens blide hjerteenergi og Reikiens dybe healing skaber en oplevelse, der ikke blot er sanselig, men også transformerende.

Hvad er Reiki?


Reiki betyder "universel livsenergi" og bygger på en forståelse af, at alt er energi – også vi mennesker. Når denne energi flyder frit, føler vi os lette, nærværende og forbundne. Men når den blokeres af stress, traumer, ubalancer eller uforløste følelser, kan vi miste kontakten til os selv, og kroppen kalder på opmærksomhed.

Hvad kan du forvente?

I en Reiki-behandling ligger du fuldt påklædt under tæppe og bliver mødt med varme hænder, ro og dyb respekt. Behandleren kanaliserer universel energi gennem hænderne og videre til din krop, hvor energien finder hen, præcis dér den behøves – fysisk, følelsesmæssigt eller sjæleligt.

Behandlingen kan opleves som varme, prikken, bølger af afslapning eller emotionel forløsning. Nogle falder i en meditativ tilstand, andre mærker klarhed eller dyb fred. Hver oplevelse er unik, og energien arbejder videre i kroppen i dagene efter.

Hvem er det for?

Reiki healing hos HOW er for dig, der:

✧ Trænger til ro, restitution og fornyet energi
✧ Ønsker støtte til følelsesmæssig healing og forløsning
✧ Er nysgerrig på energiarbejde og din egen indre proces
✧ Har svært ved at finde ro via samtale eller berøring alene
✧ Ønsker at styrke forbindelsen mellem krop, sind og sjæl

Reiki med cacao kan støtte dig, hvis du:
✧ Ønsker at åbne dit hjerte og forbinde dig dybere med dig selv
✧ Står midt i en overgang, et valg eller en indre proces
✧ Trænger til blid støtte og ny energi
✧ Længes efter en pause med ro, kærlighed og spirituel kontakt

Din behandler

Fie

– Intuitiv healer med lys, lyd og nærvær

Fie arbejder fra et sted af dyb intuition og indre visdom. Hun møder dig præcis, hvor du er – med blidhed, styrke og et åbent hjerte. Hendes tilgang er ikke bundet af faste metoder, men fødes i nuet, i kontakten mellem hende og den, der ligger foran hende. Hver behandling er unik – en rejse skabt af energi, tillid og lys.

Fie arbejder med det, der ikke altid kan sættes ord på – det, der mærkes. Hun inviterer lyset ind, både som en kraft i healingen og som en påmindelse om det, der bor i dig. Elementer som lydhealing, krystaller, aromaterapi og ceremoniel cacao væves ind i behandlingen for at forstærke det energetiske arbejde og skabe en sanselig og dyb oplevelse.

Cacao åbner hjertet. Lyd bringer kroppen i resonance. Krystaller støtter og balancerer. Duft vækker minder og ro. Alt sammensættes med kærlig intention og intuition – som små nøgler til det, der længes efter at blive set, mødt og forløst.

Pris

Reiki-healing 45 minutter: 550kr

Reiki-Healing på følelser 60 minutter :650 kr.

Kropsbalance Behandling: Reiki-healing, NADA, NADA-te og Magnetiske ørekugler 70 minutter: 1100.kr (10x pakkepris: 8.888 kr. betales over 3 retter)