Udtryk Dig Selv: At Give Stemme til Krop, Sind og Sjæl
De færreste af os vokser op i en familie eller et samfund, hvor alle vores følelser er imødekommet og accepteret på den måde vi har brug for det. Derfor lærer vi ikke, hvordan vi mærker og udtrykker vores følelser på en hensigtsmæssig måde, og heller ikke hvordan vi rummer andres følelser.
Mange bliver mødt på en måde, der giver dem en oplevelse af, at deres følelser er forkerte eller for meget og lærer derfor at undertrykke dem. Vi kan bruge oceaner af tid og energi på at overveje, hvordan vi skal kommunikere det, vi egentlig føler, tænker og har brug for og ender ofte med at sige halve sandheder, for at undgå konflikter, svære samtaler og at blive afvist eller forladt.
Formen på foredraget er interaktiv. Jeg vil dele historier og viden omkring emnet, jeg guider en meditation og stiller refleksionsspørgsmål og inviterer til dialog.
Intentionen med dette foredrag er at skabe en øget bevidsthed om hvorfor det er så vigtigt at vi udtrykker os, samt inspiration og konkrete værktøjer til hvordan vi kan udvikle vores evne til at udtrykke os selv. Derudover vil jeg tale om, hvordan vi kan blive bedre til at holde rum for andre, der udtrykker sig og lytte med nærvær.
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut, teater og performance pædagog, sanger og stemme terapeut og har rig erfaring indenfor fysisk teater, dans, sang og relationsarbejde. Jeg har gennem 10 år, undervist i bevægelse og stemme frigørelse på hold, workshops og længere kurser.
At belyse vigtigheden af at udtrykke sig selv, er blevet en hjertesag for mig. Jo mere jeg arbejder med dette emne, jo tydeligere ser jeg nødvendigheden af at vi bliver bedre til at udtrykke os selv. Og ikke kun for os selv og hinanden imellem, men også for vores sundhed, samfund og klima.
Workshoppen foregår den 24. oktober kl 19-21
Pris pr deltager: 185 kr ( hvis I kommer 2 er det 150 kr hver)
Louise Rosali Sóley GadeHolistic Voice and Body Therapist, Vocal Sound Healer, Artist and Authentic Relating FacilitatorInsta: @louisegade_
Website: www.louisegade.com
I dette foredrag vil jeg belyse, hvorfor det er så vigtigt, at vi udtrykker os selv. Ikke kun i vores ord, men også gennem vores krop, og ikke kun i vores relationer, men også kreativt.
Gennem forskellige indsigter og perspektiver omkring det at udtrykke sig selv. Samt historier fra mit eget liv, hvor jeg selv har haft svært ved at udtrykke mig, vil jeg vise hvilke konsekvenser det kan have at holde tilbage, undertrykke sine følelser, fortie sine ord og gemme sin kreativitet. Men også hvilke gaver det kan give os i vores liv, når vi finder modet til at udtrykke os selv og vise hvem vi virkelig er.
Når vi udtrykker os, viser vi forskellige dele af os selv. Vi fortæller vores omgivelser, hvem vi er, ved at udtrykke vores behov, lyst, tanker, følelser og grænser. Det kan skabe tillid, intimitet og ægte, nærende relationer og åbne for muligheder i livet.
Men når vi fortier og holder tilbage, så ved vores omgivelser ikke hvem vi er eller hvor vi er. Det kan skabe mistillid, forvirring, utryghed, misforståelser, brudte relationer og mistede muligheder.
Konsekvenserne ved undertrykte følelser kan være alt lige fra fysiske spændinger og ubalancer, hovedpine, fordøjelsesproblemer, overfladisk åndedræt, koncentrationsbesvær og manglende livs energi til stress, depression, angst og ensomhed.
Der er rigtig mange grunde til, hvorfor det er vigtigt at vi udtrykker os selv!
Men hvis det er så vigtigt, hvorfor er det så, så svært for os?